Mallorca har igennem de sidste 10 år oplevet en gennemgående forandring. Vi skandinaver blev i 90’erne trætte af øen og stoppede med at rejse dertil, øen var ganske enkelt for overeksponeret og ødelagt. Det er nu forandret og endelig ligger gamle Mallis højt på listerne over populære rejsemål for os i det kolde nord. Lej en bil og oplev et Mallorca, som du ikke vidste fandtes!
Klik på linkene nedenfor eller i kortet og læs mere om de steder vi anbefaler. På kortet forneden har vi afmærket lufthavne, som du nemt kommer til for ganske få penge. Vi har håndplukket et antal byer, som måske ikke er dem, folk oftest tager til, men som absolut er et besøg værd. Vælg selv hvordan din ferie på Mallorca skal være, lejebilen tager dig hvorhen du vil.
En lille storby eller Barcelonas lillesøster. Palma er ikke som nogen anden charterby. Trods flere tusinde turister hvert år, er det lykkedes byen at bevare sin skønne atmosfære og stil. Tæt ved stranden og en storbypuls gør Palma umådeligt populært. Med en lejebil har du et perfekt udgangspunkt til særprægede byer, skjulte strande og skønne grønne områder på Mallorca. Men stop og nyd Palma en stund først.
Rastløse kunstnere og musikere finder ro her og bosætter sig gerne i den skønne lille bjergby Deiá. De fleste af dem er fra andre lande og det er kun en lille del af de indfødte som bor her. Ellers er byen meget speciel og der findes ingen store hotelkomplekser eller folk, der trækker en hen til barerne. Priserne er relativt høje her, men den skønne beliggenhed og den rolige livsstil gør det et besøg værd.
Her findes Mallorcas måske smukkeste strande og de ligger langs havet i ca. 10 kilometers længde. På trods af dette kommer der kun få turister. Området er undereksponeret, og dette takket være at det er et naturreservat. Der findes blot ganske få restauranter langs stranden og et tip er at tage egen picknickurv med og sidde i skyggen. Det her er virkelig en lille oase af verdensklasse.
Om dagen modtager denne havneby busser fulde af turister, som kommer for at besøge en af Mallorcas største turistattraktioner, Dragegrotterne, som ligger i nærheden af Porto Cristo. Om aftenen er det dog mere stille, og de festglade unge gør bedst i at tage en taxi til en by med mere gang i den, som f.eks. Calla Millor. Vil du derimod have fred så bør du tage til Porto Cristo.
Oppe i bjergene ligger denne lille perle, som var inspirationskilde for den verdensberømte komponist Fredéric Chopin. Her står det smukke kloster i centrum og det føles højtideligt indenfor de bastante vægge. Andre seværdigheder som lokker i Valldemossa er keramiktbillederne, som er muret ind i væggene på næsten hvert et hus. Historien virker meget nærværende, når man vandrer omkring i nabolaget.